Hvorfor er supervision vigtig?
At blive klogere på sig selv og andre
Kompetencer
Tid
Udvikling
Forebyggelse
Fremtiden
I SupervisionsGruppen har vi en sundhedsfaglig baggrund.
Vi kender til arbejdsvilkårene og har praksiserfaringer, hvilket betyder at vi møder og forstår de forskellige problemstillinger, fagpersonerne står med. Vi mener, det er vigtigt, at det er fagpersoner, der superviserer fagpersoner, for at sikre fagligheden og at fagpersonen oplever at blive forstået.
Hvad er foredelene ved personfaglig supervision?
Fordele ved personfaglig supervision
- Øget selvbevidsthed: Fagpersonen får mulighed for at blive mere bevidst om sine egne reaktioner, værdier og overbevisninger, og hvordan disse påvirker arbejdet.
- Bedre håndtering af stress: Ved at arbejde med følelser og reaktioner i supervisionen kan fagpersonen udvikle strategier til bedre at håndtere stress og undgå udbrændthed.
- Forbedret faglig praksis: Gennem refleksion og læring kan fagpersonen forbedre sin faglige praksis og levere en højere kvalitet af arbejde.
- Styrket kollegial støtte: Gruppebaseret supervision kan skabe stærkere kollegiale bånd og en følelse af fællesskab og støtte i arbejdsfællesskabet.
Dokumenteret effekt af supervision.
SupervisionsGruppen står bag den første danske longitudiale undersøgelse på effekten af personfaglig supervision med plejepersonalet hos de tre største plejehjem i Kolding Kommune.
SupervisionsGruppen har siden oktober 2020 gennemført personfaglig supervision, hvor plejepersonalet i grupper af 10 personer taget personfaglig supervision hver 4. uge. VIA i Aarhus har undersøgt effekten heraf både kvalitativt og kvantitativt.
Efterfølgende er et udpluk af konklusionen fra rappporten:
Ud fra et medarbejderperspektiv er udbyttet af supervision især forbundet med at de får nye perspektiver, som kan kobles til konkrete situationer med borgere og pårørende i praksis. Det tyder derudover på, at supervisionen styrker det kollegiale samarbejde og relationerne. Dette kommer eksempelvis til udtryk gennem, at medarbejderne bliver bedre til at lytte, hjælpe og forstå hinanden i det der kan være svært. Vi ser endvidere, at medarbejderne oplever at få et personligt udbytte af supervisionen. De lærer noget nyt om sig selv, og måden de arbejder på, og nogle bliver mere positive.
Hele rapporten kan downloades her: Evalueringrapport
Resultatet viser også, at personfaglig supervision har en effekt på stress og udbrændthed. Ved evaluering af rapporten fremgik det ligeledes, at personfaglig supervision har en positiv indvirkning på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Dette har vist sig at ansøgere til nye stillinger, har søgt hen, hvor plejehjemmet tilbyder supervision.
Medarbejdernes tilbagemelding på supervision.
Følgende er hentet fra den kvalitative del af rapporten fra VIA.
Mange af medarbejderne peger derudover på, at supervisionen påvirker deres humør positivt, hvilket bl.a.
kommer til udtryk i citatet:
”Hold da op, jeg har virkelig fået noget ud af det her. Sådan opløftet og positiv”
Selvom undervisning ikke er omdrejningspunktet for supervisionen, så oplever flere af medarbejderne at have fået et fagligt udbytte, når de går derfra. Et eksempel herpå findes i nedenstående citat:
”Og man ved det jo godt meget i forvejen, men jeg tænker igennem en hel karriere som sygeplejerske, så skal man hele tiden have genopfrisket ting. Så derfor synes jeg jo, at det er fantastisk med supervision, fordi man bliver lige boostet hele tiden”.
I takt med at medarbejderne får bedre forståelse for hinanden, bliver de også bedre til at hjælpe og støtte hinanden;
”Vi kan støtte hinanden på et helt andet niveau”; ”Jeg kan i hvert fald bedre være opmærksom på, hvornår der kan hænde at være brug for min hjælp”.
Flere af medarbejderne peger derudover på, hvordan de til supervisionen rent faktisk har lært at lytte til hinanden uden at bryde ind.
”Altså, der sker en masse ting inde i mig i forhold til empati og forståelse og refleksioner og alt muligt”.
Det vidner om, at supervisionen har givet medarbejderne en ny måde at samtale på, hvor der i højere grad end tidligere gives plads til, at de der normalt ikke siger så meget faktisk bliver lyttet til og de oplever også at være blevet bedre til at lære af hinanden.
Hvad er personfaglig supervision?
Personfaglig supervision adskiller sig fra andre former for supervision ved at have et særligt fokus på den enkeltes personlige og faglige udvikling i forhold til deres professionelle rolle. Det indebærer ofte refleksion over, hvordan personlige værdier, følelser og erfaringer påvirker fagpersonens arbejde, samt hvordan arbejdets krav og udfordringer påvirker den enkeltes trivsel og professionelle effektivitet.
Formål med personfaglig supervision
1. Støtte personlig og faglig udvikling:
Supervisionen har til formål at udvikle sundhedsfagliges bevidsthed om deres egne styrker og svagheder, og hvordan disse påvirker deres professionelle praksis. Det kan hjælpe med at identificere områder, hvor der er behov for vækst, samt støtte dem i at opbygge nye færdigheder.
2. Bearbejdning af følelsesmæssige reaktioner:
Sundhedsfaglige, der arbejder med mennesker, kan opleve intense følelsesmæssige reaktioner i deres arbejde. Personfaglig supervision giver dem mulighed for at bearbejde disse reaktioner på en måde, der beskytter deres egen mentale sundhed og sikrer, at de kan forblive professionelle og effektive i deres rolle.
3. Etisk refleksion:
Sundhedsfaglige står overfor komplekse etiske dilemmaer i deres daglige arbejde. Supervisionen giver en ramme for at reflektere over disse dilemmaer og træffe beslutninger, der er i overensstemmelse med både faglige standarder og personlige værdier.
4. Forebyggelse af udbrændthed:
Gennem løbende refleksion og støtte kan personfaglig supervision hjælpe med at forebygge udbrændthed ved at give fagpersoner værktøjer til at håndtere stress og finde mening i deres arbejde.
5. Styrkelse af relationelle kompetencer:
Arbejdet med mennesker kræver stærke relationelle færdigheder. Personfaglig supervision fokuserer på at udvikle og styrke disse færdigheder, så fagpersonen kan opbygge og vedligeholde positive og effektive relationer med dem, de arbejder med.
Hvordan kan supervision foregå?
Vi udarbejder først en rammeaftale for supervisionen med den øverste ledelse.
Herefter vil de enkelte supervisionsgrupper udarbejde en rammekontrakt for det fremadrettede arbejde i supervisionen. Her beskrives blandt andet, hvad der skal til, for at gruppen kan være tryg og lære bedst. Rammekontrakten er vigtig, så alle i gruppen kender til grænserne i supervisionen; Hvad der kan – og ikke kan – arbejdes med under supervision.
Arbejdsmetoden er typisk individuel gruppesupervision, hvor gruppens medlemmer skiftes til at tage emner op. Resten af gruppen inviteres ind i processen som reflekterende team, modellering (fokuseringsteknik), rollespil eller grupperefleksion.
Det kan måske virke stringent for nogle. Begrundelsen for ovennævnte er ønsket om, at gruppemedlemmerne opbygger et trygt supervisionsrum, hvor tanker, forståelsesmåder og personlige reaktioner kan udveksles. Erfaringer viser, at de afklaringer, vi finder frem til sammen med andre, har gode chancer for at blive realiseret.
SupervisionsGruppens ydelser
Psykologisk tryghed:
Medlemmerne i psykologisk trygge arbejdsfællesskaber er mere tilbøjelige og villige til at søge hjælp, stille spørgsmål, efterspørge feedback og sige deres mening.
Derfor har oplevelsen af psykologisk tryghed ikke kun betydning for udbyttet af supervisionen, men også for det daglige samarbejde, herunder patient/borgersikkerhed, medarbejdertilfredshed, håndtering af forandringer, evnen til at lære af fejl og bidrage til innovation.
Hvordan kommer I videre i arbejdet med psykologisk tryghed?
Amy Edmondson har udviklet The Fearless Organization Scan (FOS) – et digitalt værktøj til at måle og facilitere dialog om psykologisk tryghed.
Undersøgelsen (The Fearless Organization Scan) tager 4-5 minutter at besvare, og efterfølgende afsættes der en halv eller hel arbejdsdag til at arbejde i dybden med i fire hovedområder:
- Hvordan hjælper vi hinanden, når der er sket en fejl?
- Har vi en åben og nysgerrig dialog med hinanden?
- Hvordan er villigheden til at hjælpe hinanden – og hvad vil det sige at hjælpe?
- Hvordan tager vi imod nye kollegaer, og hvordan møder vi forskellighed?
SupervisionsGruppen tilbyder undersøgelse af psykologisk tryghed inden opstart af supervision såvel til grupper der ønsker at øge den psykologisk tryghed.
4MAT
4MAT er en metode til at hjælpe mennesker med at forstå deres egen og andres kommunikations- og læringsstil. Det er en metode, der tilbyder opskriften på, hvordan du kan kommunikere og formidle på en måde, der sikrer, at dit budskab kommer igennem til alle de forskellige.
4MAT metoden giver indsigt i og forståelse for de grundlæggende menneskelige forskelle i forhold til kommunikation og læring – og skaber en fælles referenceramme, der virker som katalysator for succesfuld kommunikation. Succesfuld kommunikation resulterer i, at mennesker føler sig forstået, accepteret og hørt – og det skaber glæde, arbejdsglæde, trivsel – og i høj grad bedre resultater.
Der hvor vi som mennesker virkelig skaber eller taber trivslen er ofte i kommunikationen, da den er grundlag for den gode relation, det gode samarbejde, gensidig rummelighed og accept af vores grundlæggende forskelligheder som mennesker – og den positive udnyttelse netop disse forskelligheder.
Jette Bjerre er certificeret som 4MAT master og tilbyder profilanalyser til:
– egen lærings- og kommunikationsstil – formålet er at skabe øget selvindsigt, og give anledning til reflektion over styrker og potentialer i samspil med andre.
Hvem er vi?
I SupervisionsGruppen har vi en grunduddannelse som sygeplejersker samt en overbygning som psykoterapeut (Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening). Vi har en bred erfaring med supervision både som modtager og som supervisor.
Jette er uddannet sygeplejerske, psykoterapeut (MPF) og er exam. supervisor fra Center for Offentlig Kompetence.
Jette underviser på Demenskoordinator uddannelsen v/ Birgitte Vølund og er endvidere forfatter til “Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom. En guide for sundheds-professionelle”, Samfundslitteratur, 2018.
Under research til ovennævnte bog fandt Jette frem til, at der ikke er tradition for fast og regelmæssig personfaglig supervision blandt plejepersonalet ved vores plejehjem eller hos udekørende sundhedsfaglige i kommunerne. Samtidig søgte flere sundhedsfaglige hjælp hos Jette på grund af stress og udbrændthed. Behovet for personfaglig supervision var tydelig. Med ønsket om at kunne dokumentere effekten af personfaglig supervision fik Jette i samarbejde med Kolding Kommune og VIA i Aarhus startet supervisionsprojektet, og rapporten der udkom i november 2021 ligger her på hjemmesiden.
Jette kan kontaktes på tlf. 2763 9515
Bente er uddannet sygeplejerske, psykoterapeut (MPF).
Det er meget meningsfyldt for Bente at kombinere sin sygepleje og psykoterapi i supervisionen af sundhedspersonale.
På de sundhedsfaglige uddannelser læres mest om det fagfaglige og ganske lidt om det relationelle samspil. I praksis opdager man, hvor meget ens egne erfaringer, værdier, baggrund og personlighed påvirker det professionelle arbejde.
Den gode sygepleje har to ben – nemlig faglighed og medmenneskelighed. Fagligheden skal formidles og udøves via menneskelige kompetencer og ofte i en relation med patienter, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Derfor er det uhyre vigtigt at være skarp på sine relationskompetencer og være bevidst om, hvad der bæres med ind i samarbejdet.