Hvorfor er supervision vigtig?

Supervision er et vigtigt redskab til at imødekomme de sundhedsfagliges behov for person- og fagudvikling, inspiration og egenomsorg, en vigtig time-out for refleksion og læring.

At blive klogere på sig selv og andre

At få indsigt i og kunne bearbejde egne reaktioner og mønstre i relationen til andre

Kompetencer

At udvikle nye faglige kompetencer og styrke de eksisterende kompetencer

}

Tid

At der er skabt tid til eftertanke for at forstå, hvad der skete

Udvikling

At opnå forståelse for egne faglige og personlige muligheder og begrænsninger

Forebyggelse

At erkende, respektere og varetage egne behov i arbejdet med andre mennesker, for at forebygge nedslidning, stress og udbrændthed

Fremtiden

At bevare engagement og udvikling i arbejdslivet

I SupervisionsGruppen har alle supervisere en sundhedsfaglig baggrund.

Vi kender til arbejdsvilkårene og har praksiserfaringer, hvilket betyder at vi møder og forstår de forskellige problemstillinger, fagpersonerne står med. Vi mener, det er vigtigt, at det er fagpersoner, der superviserer fagpersoner,  for at sikre fagligheden og at fagpersonen oplever at blive forstået.

Dokumenteret effekt af supervision.

SupervisionsGruppen står bag den første danske longitudiale undersøgelse på effekten af personfaglig supervision med plejepersonalet hos de tre største plejehjem i Kolding Kommune.

SupervisionsGruppen  har siden oktober 2020 gennemført personfaglig supervision, hvor plejepersonalet i grupper af 10 personer taget personfaglig supervision hver 4. uge. VIA i Aarhus har undersøgt effekten heraf både kvalitativt og kvantitativt.

Efterfølgende er et udpluk af konklusionen fra rappporten:

Ud fra et medarbejderperspektiv er udbyttet af supervision især forbundet med at de får nye perspektiver, som kan kobles til konkrete situationer med borgere og pårørende i praksis. Det tyder derudover på, at supervisionen styrker det kollegiale samarbejde og relationerne. Dette kommer eksempelvis til udtryk gennem, at medarbejderne bliver bedre til at lytte, hjælpe og forstå hinanden i det der kan være svært. Vi ser endvidere, at medarbejderne oplever at få et personligt udbytte af supervisionen. De lærer noget nyt om sig selv, og måden de arbejder på, og nogle bliver mere positive.

Hele rapporten kan downloades her: Evalueringrapport

Resultatet viser også, at personfaglig supervision har en effekt på stress og udbrændthed. Ved evaluering af rapporten fremgik det ligeledes, at personfaglig supervision har en positiv indvirkning på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Dette har vist sig at ansøgere til nye stillinger, har søgt hen, hvor plejehjemmet tilbyder supervision.

Kolding Kommune og SupervisionsGruppen har indtil videre valgt at forlænge supervision endnu et år frem til 2023, hvor supervisionsgrupperne fremadrettet tager supervision hver 8. uge. 

 

 

 Medarbejdernes tilbagemelding på supervision.

Følgende er hentet fra den kvalitative del af rapporten fra VIA.

Mange af medarbejderne peger derudover på, at supervisionen påvirker deres humør positivt, hvilket bl.a.
kommer til udtryk i citatet:

”Hold da op, jeg har virkelig fået noget ud af det her. Sådan opløftet og positiv”

Selvom undervisning ikke er omdrejningspunktet for supervisionen, så oplever flere af medarbejderne at
have fået et fagligt udbytte, når de går derfra. Et eksempel herpå findes i nedenstående citat:

”Og man ved det jo godt meget i forvejen, men jeg tænker igennem en hel karriere som sygeplejerske, så
skal man hele tiden have genopfrisket ting. Så derfor synes jeg jo, at det er fantastisk med supervision,
fordi man bliver lige boostet hele tiden”.

I takt med at medarbejderne får bedre forståelse for hinanden, bliver de også bedre til at hjælpe og støtte hinanden;

”Vi kan støtte hinanden på et helt andet niveau”; ”Jeg kan i hvert fald bedre være opmærksom på, hvornår der kan hænde at være brug for min hjælp”.

Flere af medarbejderne peger derudover på, hvordan de til supervisionen rent faktisk har lært at lytte til hinanden uden at bryde ind.

”Altså, der sker en masse ting inde i mig i forhold til empati og forståelse og refleksioner og alt muligt”.

Det vidner om, at supervisionen har givet medarbejderne en ny måde at samtale på, hvor der i højere grad end tidligere gives plads til, at de der normalt ikke siger så meget faktisk bliver lyttet til og de oplever også at være blevet bedre til at lære af hinanden.

Behovet for personfaglig supervision

Sundhedsfaglige er mennesker, der arbejder med mennesker, som har brug for pleje, omsorg og hjælp. De fleste sundhedsfaglige oplever kortere eller længere perioder, hvor de er tynget af det, de ser eller hører, og risikoen for at blive kontakt- og empatiudbrændt er stor. Mange sundhedsfaglige oplever afmagt, hjælpeløshed, bliver urolige og kan blive i tvivl om egen faglig kompetence.

Der stilles større og større krav til fleksibilitet og omstillingsparathed – især i denne periode med Covid 19. Nye procedurer, usikkerhed på nye arbejdsgange og mødet med dybt berørte pårørende, beboere på plejehjem eller borgere i kommunen / patienterne på sygehusene, påvirker sundhedsfaglige direkte eller indirekte.

Det kan skabe stressede medarbejdere, som bliver mere sårbare for de menneskelige lidelser, de dagligt møder. Denne almindelige problemudmattelse eller opmærksomhedstræthed er hverken faretruende eller unormal, men desværre et arbejdsvilkår.

Når udbrændthed og træthed er vedvarende opstår negative selvopfattelser, som kan afføde en afstandtagen til de mennesker, der er afhængige af hjælp – og her skal der ydes støtte til personalet med supervision.
Men det er bedre at forebygge!

Mennesket i supervision

Når vi i SupervisionsGruppen vælger benævnelsen personfaglig – i stedet for fagpersonlig supervision, der er det mest anvendte udtryk – er det vores ønske at tydeligøre, at vi sætter personen i faget før faget hos personen. 

Supervision betyder “overblik” og er med til at højne faglighed og kvalitet i arbejdet, samt at øge engagement, trivsel og udvikling såvel personligt som fagligt. En del tyder på, at personfaglig supervision kan forebygge stress, udbrændthed og sygemeldinger. Endvidere er supervision en vigtig håndsrækning og bekræftelse, en ledelse kan give medarbejderne.

Supervision er en modvægt til det, personalet kommer fra. Her kommer fagpersonerne ned i gear, får mulighed for at trække vejret helt igennem og kan give sig selv tid til at tænke de tanker færdige, som kun blev tænkt halvt igennem, fordi der var en ny opgave, der kaldte på fagpersonen.

I supervision består gruppen af mennesker med en rigdom af tanker, viden, livserfaringer, nysgerrighed og kreativitet, hvilket er gruppens særlige styrke. 

Fællesskabet og gensidigheden – at opleve når kollegaer også oplever, noget er svært – kan give styrken til at klare de anstrengelser, det ofte er, at se en smertefuld virkelighed i øjnene.

I erkendelsesprocesserne styrkes det personlige overblik til at håndtere arbejdsopgaver og faglige dilemmaer, hvilket kan være med til at modvirke forråelse. 

Forråelse er et begreb for en udviklingsproces, hvor man gradvist bliver mere og mere rå og brutal i sin tænkning og sine handlinger (Birkmose, 2013). Det kan ske, når vi kommer i kontakt med afmagt. Sundhedsfaglige vil helt naturligt mærke afmagt jævnligt i deres hverdag. Generelt er der ikke tradition for supervision til denne faggruppe. Supervision er vigtig for at forebygge forråelse og øge etiske refleksioner, respekt, imødekommenhed og forståelse for borgere og deres nærmeste familie og i det kollegiale samarbejde.

SupervisionsGruppens tilgang i supervisionen er oplevelsesorienteret, idet vi tager udgangspunkt i medarbejdernes egne udfordringer og erfaringer. Samtalen tager udgangspunkt i en anerkendende og bekræftende samtalekultur i en ramme af fordomsfri og åben dialog. 

Hvordan kan supervision foregå?

Vi udarbejder først en rammeaftale for supervisionen med den øverste ledelse.

Herefter vil de enkelte supervisionsgrupper udarbejde en rammekontrakt for det fremadrettede arbejde i supervisionen. Her beskrives blandt andet, hvad der skal til, for at gruppen kan være tryg og lære bedst. Rammekontrakten er vigtig, så alle i gruppen kender til grænserne i supervisionen; Hvad der kan – og ikke kan – arbejdes med under supervision.

Arbejdsmetoden er typisk individuel gruppesupervision, hvor gruppens medlemmer skiftes til at tage emner op. Resten af gruppen inviteres ind i processen som reflekterende team,  modellering (fokuseringsteknik), rollespil eller grupperefleksion.

Supervision er frivillig. Når personalet har valgt at tage supervision, siger de ja til et forpligtende engagement. Det betyder, at gruppemedlemmerne forpligter sig til at investere og involvere sig i gruppens processer – at tage egen læring og udvikling seriøst. Hvert gruppemedlem tager et emne/problem med til supervisionen og overholder tid og aftalen for supervision.

Det kan måske virke stringent for nogle. Begrundelsen for ovennævnte er ønsket om, at gruppemedlemmerne opbygger et trygt supervisionsrum, hvor tanker, forståelsesmåder og personlige reaktioner kan udveksles. Erfaringer viser, at de afklaringer, vi finder frem til sammen med andre, har gode chancer for at blive realiseret.

SupervisionsGruppens ydelser

SupervisionsGruppen tilbyder følgende ydelser til kommunale og private plejehjem samt ledelse og medarbejdere i den offentlige og private hjemmepleje:

  1. Personfaglig supervision af ledergrupper og medarbejdergrupper
    Den metodiske tilgange er oplevelsesorienteret og personfaglig med max. 10 personer
  2. Personalepraksis af udvalgte grupper
    I “Personalerummet” eftersyn på trivsel og samarbejdet
  3. Individuel coaching af ledere og medarbejdere
    Hvor der er behov for at arbejde specifik mod et mål
  4. Undervisning: at møde og forstå pårørende til familiemedlem der er syg
    Jette Bjerre er forfatter til “Familedialog og refleksion ved alvorlig sygdom. En guide for sundhedsprofessionelle.” og har stor erfaring med undervisning i emnet
  5. Uddannelse af egne supervisorer
    Et unikt tilbud om at uddanne egne sundhedsfaglige supervisorer, så opgaven fremadrettet kan løftes indenfor egne rammer
  6. Ad hoc opgaver ved akutte situationer som fx defusing / debriefing
    SupervisionsGruppen er flere gange kaldt ind til personalegrupper, der har haft brug for hjælp efter voldsomme oplevelser
  7. Individuelle samtaler / coaching til forebyggelse af sygemeldinger

 

Et typisk forløb med en ny kommune/privat aktør indenfor plejesektoren kunne være:

Fase 1: Personfaglig supervision af ledergruppen  – ½ dag hver måned eller 1 dag hver 2. måned i et år

Fase 2: Planlægning af masterplan for udrulning af supervision til medarbejdergrupper

  1. Identifikation af potentielle supervisor kandidater indenfor kommunen
  2. Udvalgte kandidater gennemgår Supervisionsuddannelsen hos SupervisionsGruppen
  3. Med bistand fra SupervisionsGruppen opstartes supervision af udvalgte medarbejdergrupper inden det senere udrulles til alle medarbejdere.
  4. SupervisionsGruppen udfører løbende supervision af kommunens supervisorer
  5. SupervisionsGruppen yder i hele forløbet løbende rådgivning/sparring til kommunens supervisorer og ledelse
  6. SupervisionsGruppen kan i en overgangsperiode efter aftale bistå med direkte supervision af medarbejder grupper

 

“Personalerummet”

I supervision er det personalets fagpersonlige problemstillinger i forhold til sit fag, der er i centrum, og ledelsen deltager som udgangspunkt ikke.

“Personalerummet” er for medarbejdergruppen, hvor ledelsen også deltager. Her er der fokus på kvaliteten af samspillet og trivsel i gruppen. Hvert enkelt gruppemedlem forholder sig til sin egen nuværende situation og relationen til kollegaer og nærmeste leder. Gruppen arbejder med egne roller og ansvarsområder samt bidraget til samarbejdsklimaet i gruppen. Samarbejdsdynamikker skabes og brydes i fællesskabet.

Personale gruppen spejler ofte de normer og problematikker som karakteriserer organisationen. Når spændinger og konflikter opstår i gruppen, der kan stamme fra påvirkninger fra det ydre system, kan det være mere optimalt at invitere medarbejderne ind i personalerummet. En påvirkning fra et ydre system, har igennem de sidste mange måneder været håndtering af Corona.

 

 

 

Hvem er vi?

I SupervisionsGruppen har alle supervisere en grunduddannelse som sygeplejersker samt en overbygning som psykoterapeut (Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening). Vi har alle en bred erfaring med supervision både som modtager og som supervisor.

Jette Bjerre er indehaver af SupervisionsGruppen.

Jette er uddannet sygeplejerske, psykoterapeut (MPF) og er exam. supervisor fra Center for Offentlig Kompetence.

Jette underviser på Demenskoordinator uddannelsen v/ Birgitte Vølund og er endvidere forfatter til “Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom. En guide for sundheds-professionelle”, Samfundslitteratur, 2018.

Under research til ovennævnte bog fandt Jette frem til, at der ikke er tradition for fast og regelmæssig personfaglig supervision blandt plejepersonalet ved vores plejehjem eller hos udekørende sundhedsfaglige i kommunerne. Samtidig søgte flere sundhedsfaglige hjælp hos Jette på grund af stress og udbrændthed. Behovet for personfaglig supervision var tydelig. Med ønsket om at kunne dokumentere effekten af personfaglig supervision fik Jette i samarbejde med Kolding Kommune og VIA i Aarhus startet supervisionsprojektet, og rapporten der udkom i november 2021 ligger her på hjemmesiden. 

Jette kan kontaktes på tlf. 2763 9515

 

 

Inger Laumark.

Inger er uddannet sygeplejerske, psykoterapeut (MPF).

Med en baggrund som sygeplejerske og med erfaring især indenfor primærsektoren og psykiatrien, har Inger kendskab til en hverdag, hvor mødet med mennesker er omdrejningspunktet og glæden. Inger kender også til de udfordringer, der i en travl hverdag følger med, når vi føler os pressede, afmægtige, utilstrækkelige m.m.

Inger har i alle sine arbejdsforhold været stor fortaler for supervision, fordi hun mener, det er en fantastisk mulighed for at drage omsorg for sig selv og sine kollegaer og fordi, det er en vigtig udviklingskilde og forebyggelse af udbrændthed.

 

Bente Mikkelsen

Bente er uddannet sygeplejerske, psykoterapeut (MPF). 

Det er meget meningsfyldt for Bente at kombinere sin sygepleje og psykoterapi i supervisionen af sundhedspersonale.

På de sundhedsfaglige uddannelser læres mest om det fagfaglige og ganske lidt om det relationelle samspil. I praksis opdager man, hvor meget ens egne erfaringer, værdier, baggrund og personlighed påvirker det professionelle arbejde.

Den gode sygepleje har to ben – nemlig faglighed og medmenneskelighed. Fagligheden skal formidles og udøves via menneskelige kompetencer og ofte i en relation med patienter, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Derfor er det uhyre vigtigt at være skarp på sine relationskompetencer og være bevidst om, hvad der bæres med ind i samarbejdet.

 

 

Sofie Pedersen – Personaletræner

Sofie er uddannet teolog og psykoterapeut (MPF). To uddannelser som med afsæt i hver deres ende af livet er optaget af et og det samme. Nemlig at reflektere over, hvordan vi som mennesker mest hensigtsmæssigt kan navigere i balancepunktet mellem perspektiv og nærvær. 

En organisation er at betragte som en levende organisme, fordi alt det, der får organisationen til at vokse og udvikle sig, er levende.

Lederudvikling handler om at styrke evnen til at tage aktivt ansvar for virksomheden og den enkelte, som levende organismer.

KONTAKT OS GERNE FOR EN UFORPLIGTENDE DIALOG