4MAT – effektive læringsforløb

4MAT er en pædagogisk model, der kombinerer læringsstile og hjerneforskning for at skabe engagerende og effektive læringsforløb

4MAT strukturerer læring i fire faser, der hver taler til forskellige læringsstile og hjernefunktioner. Det giver især mening i sundhedsfaglig undervisning, hvor både teori, praksis og refleksion spiller en stor rolle.

Eksempel på anvendelse i sundhedsfaglig undervisning:

Hvorfor 
Skab mening: Hvorfor er det vigtigt at lære om fx demens? Her kobles faget til borgerens liv, etik og virkelige situationer.

Hvad 
Præsenter viden: Fakta, teorier og retningslinjer bliver introduceret – fx fysiologi, pædagogik eller lovgivning.

Hvordan 
Giv færdigheder: Praktisk træning fx i kommunikation, perspektivskifte eller mentalisering.

Hvad nu hvis 
Overfør læring: Case-arbejde, simulering eller refleksion over, hvordan ny viden kan anvendes i forskellige kliniske situationer.

Fordele for sundhedsprofessionelle:

  • Skaber dybere forståelse og ejerskab for fagligheden

  • Styrker koblingen mellem teori og praksis

  • Understøtter refleksion og kritisk tænkning

  • Henvender sig til både studerende og erfarne fagpersoner

4MAT i tværfaglig dialog

4MAT styrker den interne dialog ved at skabe struktur og forståelse på tværs af faggrupper. Modellen sikrer, at alle perspektiver bliver hørt – både:

  • det værdibaserede
  • det faktuelle
  • det handlingsorienterede
  • det refleksive.

Det fremmer fælles faglighed, bedre samarbejde og mere målrettede beslutninger.

4MAT og forståelses præferencer

4MAT bygger på forståelsen af, at mennesker har præferencer for, hvordan de bearbejder information – baseret på både venstre og højre hjernehalvdel.

  • Venstre hjernehalvdel foretrækker struktur, fakta, logik og trin-for-trin-tænkning.

  • Højre hjernehalvdel foretrækker helheder, følelser, billeder, kreativitet og sammenhæng.

4MAT kombinerer disse præferencer i en cirkulær model, så både analytiske og kreative, erfaringsbaserede og handlingsorienterede læringsstile bliver tilgodeset.

Det giver en balanceret tilgang til læring, kommunikation og udvikling – både individuelt og i grupper.

4MAT-profiler giver værdifuld indsigt i både lærings- og kommunikationsstil og lederstil. Det styrker samarbejde, kommunikation og udvikling – både individuelt og i hele organisationen.

For ledere: Få klarhed over dine styrker og blinde vinkler som leder. Lær at motivere forskellige medarbejdertyper ud fra deres måde at tænke og lære på. Skab følgeskab ved øget engagement og ejerskab ved at ramme rigtigt i din formidling.

For medarbejdere: Giver forståelse for, hvordan man bedst tilegner sig ny viden og udvikler sine kompetencer. Skaber respekt og forståelse for kollegers forskellige måder at arbejde og lære på. Mindsker misforståelser og fremmer et godt arbejdsmiljø.

I sundhedsfaglige miljøer arbejder man tæt sammen om komplekse opgaver. Når både ledere og medarbejdere forstår hinandens tilgang til læring, forandring og ledelse, skaber det en mere robust, fleksibel og velfungerende organisation.

“Vi har allerede i dag talt om 4MAT og jeg tænker at det bliver et stærkt omdrejningspunkt i fremtidige forandringsprocesser – ikke mindst for at have et fælles afsæt i metode om man er daglig leder eller kvalitetssygeplejerske.”

Ovennævnte citat er af Karin Short, direktør ved Den selvejende institution Fortegården.

Ønsker I også et stærkt 4MAT omdrejningspunkt for forandringsprocesser så kontakt os gerne for en uddybende dialog om, hvordan et læringsforløb kunne se ud hos jer, når der skal implementeres nye tiltag.

Jette Bjerre er certificeret Master i 4MAT.

Den neuroaffektive tilgang

Neuroaffektiv forståelse er en psykologisk tilgang, der kobler viden om hjernens udvikling med følelser og relationer. Den bygger på, at vores evne til at regulere følelser og skabe sunde relationer udvikles gennem samspil med andre – især i barndommen. Fokus er på, hvordan man gennem relationer kan støtte emotionel og mental udvikling hos både børn og voksne.

Inden for demensområdet hjælper den neuroaffektive tilgang fagpersoner med at møde borgeren med forståelse for, hvordan følelser, relationer og sanseindtryk påvirker adfærd – især når kognitionen svækkes. Fokus flyttes fra hvad en person kan (eller ikke kan) til hvordan vedkommende har det og bliver mødt.

Konkrete anvendelser:

  • Relationsarbejde: Gennem trygge og stabile relationer kan man støtte borgerens følelsesmæssige tryghed, hvilket ofte mindsker uro og frustration.

  • Affektiv afstemning: At aflæse og spejle borgerens følelsestilstand – med kropssprog, stemmeleje og mimik – skaber kontakt, selv når sproget svigter.

  • Miljø og struktur: At skabe rolige, overskuelige rammer, hvor sanseindtryk og rutiner støtter følelsesregulering.

Undervisning i neuroaffektiv forståelse i demensplejen
SupervisionsGruppen tilbyder undervisning og supervision i, hvordan neuroaffektiv forståelse kan styrke det sundhedsfaglige arbejde med mennesker med demens. Kurset giver fagpersoner konkrete redskaber til affektiv afstemning, følelsesmæssig regulering og relationsbaseret omsorg. Deltagerne lærer at skabe kontakt og tryghed – selv når kognitive funktioner og sprog er svækket – og får viden om, hvordan egen ro og tilstedeværelse påvirker borgerens trivsel og adfærd.

Undervisningen kombinerer teori, praksisnære eksempler og refleksion, og kan tilpasses både plejepersonale, terapeuter og tværfaglige teams.

Psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed er et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at tage ordet, stille spørgsmål, komme med idéer og sige fra – uden frygt for at blive ydmyget, ignoreret eller straffet. Det handler om, at man tør være åben og ærlig, også når man er i tvivl eller har begået en fejl.

Hvorfor er det vigtigt i sundhedsfagligt arbejde?

I sundhedssektoren er psykologisk tryghed helt afgørende. Her arbejder mennesker tæt sammen i komplekse og ofte pressede situationer, hvor der ikke er plads til misforståelser eller tilbageholdte informationer. Et trygt arbejdsmiljø styrker samarbejdet, fremmer læring og øger borgersikkerheden. Når medarbejdere føler sig trygge, tør de sige fra, dele bekymringer og lære af hinanden – og det skaber bedre behandlingsforløb for patienter og et sundere arbejdsmiljø for alle.

Hvorfor teste psykologisk tryghed i et team?

At teste den psykologiske tryghed i et team giver vigtig indsigt i, hvordan teamet fungerer – ikke bare på overfladen, men i dybden. Det handler ikke kun om trivsel, men også om effektivitet, samarbejde og patientsikkerhed.

Når man tester den psykologiske tryghed, får man svar på spørgsmål som:

  • Tør medarbejdere sige deres mening?

  • Bliver der lyttet, når nogen udtrykker bekymring?

  • Er der plads til at begå fejl og lære af dem?

Svarene giver et klart billede af, hvor trygt teamet reelt er – og hvor der er behov for udvikling. Det kan hjælpe ledere og medarbejdere med at tage konkrete skridt mod et mere åbent, lærende og sikkert arbejdsmiljø.

Test den psykologiske tryghed på din arbejdsplads

Det første oplagte trin i arbejdet med psykologisk tryghed er at undersøge, hvordan det står til hos jer.

Screeningsværktøjet Fearless Organization Scan  hjælper til at vise den psykologiske tryghed i teamet. Hvor er teamets styrker og svagheder, og hvor ligger der udviklingspunkter for teamet.

Jette Bjerre er certificeret i Fearless Organization Scan hos Christian Ørsted. 

​Skal vi hjælpe jer med at screene den psykologiske tryghed? Send os en mail, så kontakter vi jer og fortæller mere om mulighederne.​

Foredrag

Foredrag: At være pårørende til et sygt familiemedlem

At være pårørende til et menneske, man elsker, som er alvorligt syg eller bor på plejehjem, er en livssituation, der ofte er præget af både kærlighed, afmagt, dårlig samvittighed og mange ubesvarede spørgsmål. I dette foredrag sætter vi fokus på netop den rolle – den usynlige, men livsvigtige rolle som pårørende.

Foredraget henvender sig til foreninger, pårørendedage og personalegrupper, der ønsker at skabe bedre forståelse for de følelser og udfordringer, der følger med at være tæt på en syg ægtefælle, forælder, søskende eller barn.

Vi erfaringer, viden og refleksioner om:

  • Hvad det vil sige at være pårørende – og hvorfor det er så krævende

  • Skyldfølelse, sorg, tab og savn, mens livet stadig går videre

  • Kommunikation med både den syge og plejepersonalet

  • Hvordan man passer på sig selv – uden at føle sig egoistisk

  • Vigtigheden af fællesskab og det at blive mødt og forstået

Foredraget skaber rum for genkendelse, eftertanke og dialog. Det kan både stå alene eller indgå som en del af en større temadag.

Kontakt os gerne for at høre mere om muligheder, pris og tilpasning til netop jeres arrangement.

 

Ny revideret udgave af bogen forventes udkomme sidst i 2025

Jette Bjerre er forfatter til ovennævnte bog og har gennem årene haft mange samtaler med pårørende, hvor ægtefælle lever med demens. 

jQuery(function ($) { //open toggle on button click $('a.open-toggle').on('click', function(event){ $('#toggle3.et_pb_toggle_2 .et_pb_toggle_title').click(); }); });