Hvem er vi?

I SupervisionsGruppen har vi en grunduddannelse som sygeplejersker samt en overbygning som psykoterapeut (Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening). Vi har en bred erfaring med supervision, undervisning og foredrag.

Jette Bjerre er indehaver af SupervisionsGruppen.

Jette er uddannet sygeplejerske, psykoterapeut (MPF) og er exam. supervisor fra det tidligere Center for Offentlig Kompetence samt Neuroaffektiv supervisor fra Peter Kofoed.

Jette er tidligere underviser på Demenskoordinator uddannelsen v/ Birgitte Vølund og er endvidere forfatter til “Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom. En guide for sundheds-professionelle”, Samfundslitteratur, 2018.

Under research til ovennævnte bog fandt Jette frem til, at der ikke er tradition for fast og regelmæssig personfaglig supervision blandt plejepersonalet ved vores plejehjem eller hos udekørende sundhedsfaglige i kommunerne. Samtidig søgte flere sundhedsfaglige hjælp hos Jette på grund af stress og udbrændthed. Behovet for personfaglig supervision var tydelig. Med ønsket om at kunne dokumentere effekten af personfaglig supervision fik Jette i samarbejde med Kolding Kommune og VIA i Aarhus startet et supervisionsprojekt, og rapporten udkom i november 2021.

Konklusionen af det treårige projekt var, at medarbejderne profilerede godt af supervision – uddybelse læses under “Hvorfor supervision”.

 

 

 

I SupervisionsGruppen er vi hele tiden på en faglig og udviklende rejse, hvor efteruddannelse og faglig opdatering er vigtig, så vi har den nyeste viden og praksis indenfor demensområdet med os i supervision og undervisning.

SupervisionsGruppens konsulenter er alle uddannede sygeplejersker med en overbygning som psykoterapeut MPF og supervisor. Dermed kan alle supervisiere ind i en sundhedsfaglig forståelse samt invitere ind til en opmærksomhed på egen personfaglig tilgang i mødet med borgere og pårørende.

Alle i SupervisionsGruppen tager selv fast supervision for at sikre en høj faglighed.

Vi er ude i mange kommuner både med supervision, undervisning og foredrag. Du er også velkommen til at kontakte Jette for en uforpligtende dialog om supervision, undervisning eller foredrag på tlf. 2763 9515 eller nedenstående kontaktboks.

 

Referencer

Personfaglig Supervision på Fortegården

Siden 2023 har Fortegårdens plejecenter implementeret personfaglig supervision i alle plejegrupper.

Formålet med supervisionen er at styrke fagligheden, fremme faglige dialoger og øge den psykologiske tryghed i teamet. Dette gør fælles sparring om udfordringer til en naturlig del af arbejdskulturen. Vi ønsker også, at personalet arbejder ud fra en fælles platform med borgeren i centrum, og at den faglige indsats styrkes ved at skabe større bevidsthed om muligheder og løsninger.

Ældreplejen i Danmark står i dag over for store udfordringer med mange krav og forventninger. Det enkelte personale kan ofte føle sig alene i dette pres, hvilket kan føre til udbrændthed og forråelse.

Personfaglig supervision giver hver medarbejder et talerør til at diskutere dilemmaer. I supervisionsgruppen opdager man, at man ikke står alene med sine udfordringer. Der gives redskaber og teoretisk viden til at forstå både borgerens/pårørendes og egne reaktioner. Med disse redskaber, en fælles viden og en tryg kollegial gruppe til at drøfte dilemmaer med, opleves opgaverne i højere grad som faglige udfordringer, der kan tackles, i stedet for et pres, der er svært at håndtere.

Vi har valgt en model, hvor ledelsen ikke deltager i supervisionen og har dermed skabt et rum, som alene er personalets og supervisorens. Dette sikrer, at supervisionsrummet ikke er et ledelsesrum, men et trygt og frit rum for medarbejderne med udvikling for øje. Vi har fuld tillid til Jette Bjerre fra Supervisionsgruppen, som styrer alle supervisionsmøder. Hvis der er behov for ledelsesmæssig involvering i en problematik, sker det med personalets accept og åbenhed.

I 1½ år har vi nu afholdt personfaglig supervision hver 6. uge, og effekten er tydelig. Der er opstået et fællessprog med et nyt teoretisk afsæt, som alle kender og anvender. Der er faglig sparring omkring udfordringer og en tydelig psykologisk tryghed i de enkelte plejegrupper. Vi oplever, at det faglige niveau er hævet, og engagementet i personalegruppen er stort, fordi medarbejderne i langt højere grad bruger hinanden til sparring.

Vi har også oplevet, at vores korttids sygefravær er halveret, og at vores personaleflow (opsigelser og ansættelser) er reduceret væsentligt.

For Fortegårdens ledelse er personfaglig supervision uundværlig, og vi anerkender dermed, at plejemedarbejdernes opgavefelt er stort og særdeles udfordrende.

Karin Short
Direktør Fortegården

Referencer

 4MAT-profiler i ledelsesteamet på Plejehjemmet Adelaide

Arbejdet med 4MAT-profilerne har haft stor betydning for vores ledelsesteam. Processen har styrket arbejdsmiljøet og skabt en øget bevidsthed om egne blinde pletter, hvilket har bidraget til både personlig og fælles udvikling af vores ledelsesstil.

I hverdagen har profilerne givet os et fælles udgangspunkt for ledelsesarbejdet. Det har styrket samarbejdet, forbedret kommunikationen og gjort det muligt at forstå og udnytte forskelligheder i teamet som en ressource. Vi er blevet mere nysgerrige på hinandens perspektiver og bedre til at spille hinanden gode.

Vi vil klart anbefale andre ledere at bruge 4MAT. Det er en metode, der både understøtter udviklingen af et fælles arbejdsfællesskab og fremmer personlig og faglig vækst. På Plejehjemmet Adelaide har vi arbejdet med 4MAT gennem en længere periode, og metoden blev netop valgt, fordi den satte ledelse på dagsordenen og skabte mulighed for refleksion og dialog om ledelse – både teoretisk og praksisnært.

4MAT har bidraget til en større forståelse for ledelsesrummet og har været et vigtigt redskab i udviklingen af vores ledelsesteam.

Tina Jeanette Strand PetersenForstander ved plejehjemmet Adelaide, Gentofte

SupervisionsGruppen har udført opgaver hos

KONTAKT OS GERNE FOR EN UFORPLIGTENDE DIALOG

jQuery(function ($) { //open toggle on button click $('a.open-toggle').on('click', function(event){ $('#toggle3.et_pb_toggle_2 .et_pb_toggle_title').click(); }); });